Opblæsning på Andys 27. juni, 2008·

Sommerferien er over det ganske danske land og dermed også agurketiden i aviserne og med hensyn til udbuddet af litterære arrangementer. Lørdag d. 21. juni bød på det sidste af slagsen i min kalender for juni måned, og derfor var forventningerne måske også en anelse for høje, da jeg troppede op på Andys Bar for at høre oplæsninger af seks forfattere i digtergruppen Koordinat.

For at begynde med det gode, så var der en hyggelig, afslappet stemning; øl i flaske og askebægre på bordene. Desværre var den afslappede stemning måske lige lidt for afslappet, grænsende til det sjuskede, for mikrofonen, som forfatterne stod og mumlede ned i, var ikke skruet højt nok op til at overdøve larmen fra udsugningsanlægget, der transporterede røgtågerne ud i aftenluften. Derfor var det en glæde i sig selv, når en forfatter mumlede mindre end den foregående, for så var der i det mindste et reelt grundlag at bedømme oplæsningen ud fra. Og hvad var det så, der blev læst op?

Igen vil det være en høflig gestus at begynde med det gode. For af de seks forfatteres læste bidder skal det retfærdigvis siges, at der var et par stykker, der havde momenter af noget fængende og underholdende. Som når manden tiggede tryllekunstneren, der ikke ville forvandle ham til en flodhest, om han så ikke i det mindste kunne blive lavet om til en flødehest. Det var da morsomt. Resten af tiden kedede jeg mig, hvis jeg ikke ligefrem måtte grine - ikke med, men af - forfatteren, fordi det blev så prætentiøst, at mine sko (i størrelse 36) pludselig føltes som to rummelige flodpramme.

Sådan skete det for eksempel, da Robert Henningsson indledte sin oplæsning med gentagne primalskrig, hvorefter han læste op af et manuskript på noget, der for mig lød som volapyk, men muligvis var islandsk, som han hentede op af en lille, brun kuffert. Dette stod på i omtrent ti minutter, hvorefter publikum høfligt klappede. Undervejs tænkte jeg på kejseren i de berømte underbenklæder og følte mig som det lille barn, der ikke har fattet pointen.

Ja, der var opblæsning på Andys, grænsende til storm, men mest af alt var det efter min ydmyge mening en storm i et glas doven Ramlösa. Hvor var indholdet? Her lod det til, at formen fik lov til at flagre ensomt og rodløst omkring. Ærgerligt at skulle begynde sommerferien med sådan en vandet ordsuppe.