(...) Huorudoffuer fru Ellen gaff siig op aff sengen ud pa gullid och tog fru kyrsten ued handen och giiorde En wending eller tu sammen pa gulliid. Nogiid derephter da fiick Iens Bolmeister En stor forgiildt kande och dy tydtske Iomfruer huer En demandtz Riing, och den Herremand Harenberg, som uar huos fru kyrsten, En Siilcki klenning Och piigerne nogle støcker guld. Huilckid aldt sammen til den Ende her føris pa banen til att demonstrere werden, at om fru Ellen pa dy tyder, dentyd hun saa for Oiinen, at hun saledis uar fexerit aff datteren, at hun da icke Strax warid os ad om sliigge hinders datters pudtz. Och om endskøndt fru Ellen uil suare, som hun uelfør haffuer giordt, att hun inted wndt haffue[r] siiet aff dennom, Da er ded bekendt, at ingen Erlig kuinde gaar ind tiil En anden mand, nar Her har først staaet: ‘En anden End siin Egen mand, mens’. hand ligger y syn seng, som fru kyrsten giorde paa dalum, som drauanterne dage=ligen sa, huoraff Endnu Otte eller ty leffuer, Som hun altiid motte forby, nar hun uylle ind tyl Ringreffuen, Hiulcke drauanter nocksom wed, huorledis Ringreffuens drenge pleiiede at komme ud til dem med Buxerne pa hoffuediid, Naar fru kyrsten kam [och uylle] ind til Ringreffuen. (...)